Jeg er blevet frivillig som GÅ Med-vært i Hjerteforeningen og arrangerer gåture i enten Bernstorffsparken/Hundesømosen eller gennem Charlottenlund Skov til Skovshoved Havn – jeg slår begivenhederne op i min Facebook-gruppe  “GÅ MED – Dorte Konbæk”. Turene er ca. 6-7 km lange.

Jeg arrangerer også meditationsture, hvor vi slipper tanker og går i stilhed. Undervejs sætter vi os et skønt sted i naturen, hvor jeg guider en meditation. Jeg synes, at naturen byder på så mange dejlige oplevelser, og jeg nyder gåture i skoven; træernes smukke nuancer, dyrelivet samt dufte. Det at slippe tanker og være fuldt tilstede i og opleve naturen gennem bevidst nærvær giver en stor tilfredshed, indre ro og lykkefølelse.

Naturen

  • beroliger nervesystemet
  • dæmper tankemylder
  • giver en følelse af frihed
  • bidrager til tanketomhed og selvforglemmelse
  • afstresser
  • giver et lettere sind

Jeg har p.t. ingen ny dato for meditationstur.

Begivenhederne slås op i min Facebook-gruppe “Meditation ved Dorte Konbæk” .

Du er også velkommen til at kontakte mig via sms på 23419255 eller mail dkonbaek@gmail.com.

Skriv til mig, hvis du vil orienteres om næste arrangement: