Længes du efter at åbne dit hjerte

Emmanuel: “Sand intelligens er sindets evne til at påskønne hjertets visdom. Sand visdom har ikke brug for intellektuelt ordforråd.”

Velkommen

Savner du en dybere mening med livet; at finde ind til din indre kerne og hvem du er; at være i dit hjerte med kærlighed og accept af hele dig?

Gennem øget bevidsthed, erkendelse, accept og tilgivelse samt sjælsfordybelse, vil du have mulighed for at opnå dette. Du er en del af noget større, og du får mulighed for bl.a. at blive støttet af dit højere selv på din vej til indre fred.

Undervejs i denne proces vil der være bump og huller i vejen, som skal repareres og fyldes med nye indsigter. Dette kan give midlertidige stop på din vej, men vær accepterende og se det som en mulighed for udvikling, også selvom der måske er en smule modstand et sted i dig.

Grundessensen i et lykkeligt liv er kærlighed – kærlighed til sig selv, at omfavne sig selv med ømhed og medfølelse, acceptere alle dele af én, også dem der er knapt så tiltrækkende.

Når du føler kærlighed og omsorg for dig selv, kan du nemmere føle kærlighed for andre og acceptere og rumme deres skævheder.

 

Hvis jeg elsker mig selv,

 Elsker jeg dig.

 Hvis jeg elsker dig,

 Elsker jeg mig selv”

 Rumi

 

Jeg tilbyder:

Individuelle sessioner med udgangspunkt i psykospirituel terapi (Deva) og positiv psykologi 3- eller 4-dages forløb med ca. en uges mellemrum, hvor du kommer med et tema, du gerne vil arbejde med. Eller enkeltsessioner efter behov.

Har du lyst til kun at komme til et højere selv-forløb en enkelt gang, er dette også muligt.

Healing med et touch af kraniosakralterapi.

Meditationsgrupper, hvor jeg guider meditationer med forskelligt indhold, bl.a. fokus på ens hjerte og kerne, og vi laver fælles healing af deltagerne, en person pr. gang.

Workshops med forskellige temaer, f.eks. selvværd, frihed og lykke.

Nyhed:

Jeg opstarter meditationsgruppe den 5. april 2017, som forløber over 6 gange hver onsdag aften (undtaget den 12.04.) kl. 19.00-20.30, på Hyldegårdsvej 4, 1. th., 2920 Charlottenlund. Pris 100 kr. pr. gang. Maks. 6 deltagere.

Tilmelding kan ske enten via mail dkonbaek@gmail.com eller tlf. 2341 9255.

Information:

På min Facebook-side Psykospirituel terapi ved Dorte Konbæk kan du klikke på “synes godt om”, hvis du ønsker at blive informeret, når jeg planlægger nyt.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker yderligere oplysninger, eller tilmelde dig mit nyhedsbrev via min hjemmeside.

Hvis du ønsker at være klient hos mig, så ring eller skriv til mig – jeg glæder mig til at være med på din indre rejse.

Namaste 🙂